Særligt om valg af farver

Ifølge lokalplanen skal husfacader fremstå i farver, der er fastlagt af grundejerforeningen, i en farveskala, som sikrer bebyggelsens harmoniske udseende.

Grundejerforeningen har på denne baggrund vedtaget, at træværk på selve husets facader, inkl. vinduer, skal fremstå med sort træværk samt med hvide facadeplader.

For garager gælder, at kanter og hjørner, der oprindeligt fremstod i sort, fortsat skal fremstå i sort farve. De farvede flader må males med solignum grå 226 samt Gori 77 dækkende kystfarver i nuancerne kridt, anholt, flint, kalkgrå, ler, stengrå, sand, grus.

Herunder ses en række farverprøver af de nævnte kystfarver, pånær kalkgrå og grus. Serien "Gori 77" er nemlig udgået og erstattet af "Gori 88", og hér er de to farver ikke længere med. Vær opmærksom på, at farverne kan variere fra skærm til skærm, og derfor kun skal opfattes som et tilnærmet eksempel.

NCS- og RAL-koder med markeringen * betyder, at farven afviger en smule fra den originale Gori 88 farve.

Gori 88: 110 Kridt
NCS: S0500-N
RAL: 9010
Kridt
Gori 88: 223 Flint
NCS: S3502-Y *
RAL: 7038 *
Flint
Gori 88: 260 Stengrå
NCS: S3502-B *
RAL: 7040 *
Stengrå
Gori 88: 401 Sand
NCS: S1030-Y20R
RAL: n/a
Sand
Gori 88: 460 Ler
NCS: S5010-Y10R *
RAL: n/a
Ler
Gori 88: 802 Anholt
NCS: S3020-R90B *
RAL: n/a
Anholt